Lewy body demens, også kendt som større eller mild neurokognitiv lidelse med Lewy-kroppe, er en degenerativ hjernesygdom, der påvirker regioner, der er ansvarlige for funktioner som hukommelse, tænkning og bevægelse, og er forårsaget af akkumulering af proteiner, kendt som Lewy-kroppe, i hjernevæv.
Denne sygdom vises med stigende alder, er mere almindelig over 60 år og forårsager symptomer som hallucinationer, progressivt hukommelsestab og koncentrationsbesvær samt muskelrystelser og stivhed, der betragtes som den næst mest almindelige type degenerativ demens lige efter Alzheimers.
Selvom der ikke er nogen kur mod demens fra Lewy-legemer, er det muligt at udføre behandlingen og kontrollere symptomerne ved brug af medicin, der er vejledt af lægen, såsom Quetiapine eller Donepezila, som for eksempel lindrer nogle symptomer, ud over investeringen i fysioterapi og ergoterapi. På denne måde kan personen leve i mange år med maksimal uafhængighed og livskvalitet.
Vigtigste symptomer
Lewy body demens har symptomer, der vises gradvist og forværres langsomt. De vigtigste er:
- Tab af mentale evner, kaldet kognitive funktioner, såsom hukommelse, koncentration, opmærksomhed, kommunikation og sprog;
- Mental forvirring og desorientering, der svinger mellem øjeblikke med ekstrem forvirring og mere stille øjeblikke;
- Muskeltrystelser og stivhed, kendt som parkinsonisme, fordi de efterligner Parkinsons bevægelser;
- Visuelle hallucinationer, hvor personen ser ting, der ikke findes, f.eks. Dyr eller børn;
- Vanskeligheder med at evaluere afstande, kaldet visospatiale ændringer, som kan føre til hyppige fald;
- Ændringer i REM-fasen af søvn, som kan manifestere sig med bevægelse, tale eller råb under søvn.
Generelt vises ændringer i mentale evner først, og når sygdommen skrider frem, vises ændringer i bevægelse, og mental forvirring bliver mere alvorlig. Det er også almindeligt at opleve symptomer på humørsvingninger, såsom depression og apati.
På grund af lignende symptomer kan denne sygdom forveksles med Alzheimers eller Parkinsons. Der er stadig ingen kendt årsag til Lewy Body Dementia, så alle kan udvikle denne sygdom, selvom det ser ud til at være mere almindeligt hos mænd over 60 år.
Sådan bekræftes diagnosen
Diagnosen af demens med Lewy-kroppe stilles af en neurolog, geriatriker eller psykiater efter en komplet vurdering af symptomer, familiehistorie og fysisk undersøgelse.
Selvom nogle billeddannelsestest, såsom computertomografi eller magnetisk resonansbilleddannelse, kan hjælpe med at identificere degeneration af nogle dele af hjernen, identificerer de ikke Lewy-legemer, som kun kan ses efter døden. Det er også vigtigt at bruge vurderingsskalaer til at vurdere udsvinget i kognitive evner.
På denne måde vil lægen differentiere denne sygdom fra andre med lignende symptomer, såsom Alzheimers og Parkinsons, og angive den bedst egnede behandling.
Hvordan behandlingen udføres
Da der ikke er nogen kur mod demens med Lewy-kroppe, bør behandlingen styres af en neurolog, geriatriker eller psykiater for at lindre symptomerne på hver person og forbedre bærerens livskvalitet.
Så de vigtigste typer behandling inkluderer:
- Antipsykotiske midler, såsom Quetiapin eller Olanzapin: de tillader at reducere hyppigheden af hallucinationer, men de kan forårsage flere bivirkninger eller forværre personens generelle tilstand, og derfor skal de konstant vurderes af en læge, når de anvendes;
- Retsmidler til hukommelse, såsom Donepezila eller Rivastigmin: øg produktionen af neurotransmittere i hjernen, hvilket kan forbedre koncentrationen, hukommelsen og reducere forekomsten af hallucinationer og andre adfærdsproblemer;
- Retsmidler til forbedring af motoriske færdigheder, såsom Carbidopa og Levodopa, der er meget anvendt i Parkinsons: de reducerer motoriske symptomer såsom rysten, muskelstivhed eller langsom bevægelse. Dog kan hallucinationer og forvirring forværres og kan derfor være forbundet med midler til hukommelse;
- Antidepressiva, såsom sertralin eller citalopam: bruges til at forbedre depressive symptomer ud over at hjælpe med at kontrollere adfærd og regulere søvn;
- Fysioterapi: hjælper med at opretholde muskelstyrke og fleksibilitet, ud over at forbedre kardiovaskulær kapacitet med forskellige typer øvelser;
- Ergoterapi: det er meget vigtigt at hjælpe med at opretholde uafhængighed og lære personen at udføre daglige opgaver med deres nye begrænsninger.
For at hjælpe med at bekæmpe symptomer på hyppig tristhed, angst eller agitation kan plejeren også bruge andre alternative medicinske behandlinger som f.eks. Aromaterapi, musikterapi eller massage.
Det anbefales også at træne for at holde hjernen aktiv, undgå at ryge og tage en sund og afbalanceret diæt, hvor frugt og grøntsager foretrækkes. Tjek nogle øvelser, der giver dig mulighed for at holde din hjerne aktiv.
Hjalp denne information?
Ja Nej
Din mening er vigtig! Skriv her, hvordan vi kan forbedre vores tekst:
Nogen spørgsmål? Klik her for at blive besvaret.
E-mail, hvor du vil modtage et svar:
Tjek den bekræftelses-e-mail, vi sendte dig.
Dit navn:
Årsag til besøg:
--- Vælg din grund --- Sygdom Lev bedre Hjælp en anden person Få viden
Er du sundhedspersonale?
NejLægeFarmaceutiskSygeplejerskeNæringsekspertBiomedicinskFysioterapeutSkønhedsperson
