Antiphospholipid antistofsyndrom, også kendt som Hughes eller bare SAF eller SAAF, er en sjælden autoimmun sygdom, der er kendetegnet ved den lette dannelse af tromber i venerne og arterierne, der interfererer med blodpropper, hvilket f.eks. kan resultere i hovedpine, vejrtrækningsbesvær og hjerteanfald.
Ifølge årsagen kan SAF klassificeres i tre hovedtyper:
- Primær, hvor der ikke er nogen specifik årsag;
- Sekundær, som sker som en konsekvens af en anden sygdom, og er normalt relateret til systemisk lupus erythematosus. Sekundær APS kan også forekomme, skønt det er mere sjældent, forbundet med andre autoimmune sygdomme, såsom sklerodermi og reumatoid arthritis, for eksempel;
- Katastrofal, som er den mest alvorlige type APS, hvor tromber dannes mindst 3 forskellige steder på mindre end 1 uge.
APS kan forekomme i alle aldre og i begge køn, men det er hyppigere hos kvinder mellem 20 og 50 år. Behandlingen skal etableres af den praktiserende læge eller reumatolog og sigter mod at forhindre dannelse af tromber og forhindre komplikationer, især når kvinden er gravid.
Vigtigste tegn og symptomer
De vigtigste tegn og symptomer på APS er relateret til ændringer i koagulationsprocessen og forekomsten af trombose, hvoraf de vigtigste er:
- Brystsmerter;
- Vejrtrækningsbesvær
- Hovedpine;
- Kvalme;
- Hævelse af øvre eller nedre lemmer
- Fald i mængden af blodplader;
- Efterfølgende spontane aborter eller ændringer i moderkagen uden nogen åbenbar årsag.
Derudover er personer, der er diagnosticeret med APS, mere tilbøjelige til at have nyreproblemer, hjerteanfald eller slagtilfælde, for eksempel på grund af dannelsen af tromber, der forstyrrer blodcirkulationen og ændrer den mængde blod, der når organerne. Forstå hvad trombose er.
Hvad der forårsager syndromet
Antiphospholipid antistofsyndrom er en autoimmun tilstand, hvilket betyder, at immunsystemet selv angriber celler i kroppen. I dette tilfælde producerer kroppen antiphospholipidantistoffer, der angriber de phospholipider, der er til stede i fedtceller, hvilket gør det lettere for blodet at koagulere og danne tromber.
Den specifikke grund til, at immunsystemet producerer denne type antistof, vides endnu ikke, men det vides, at det er en hyppigere tilstand hos mennesker med andre autoimmune sygdomme, såsom Lupus, for eksempel.
Hvordan diagnosen stilles
Diagnosen af antiphospholipidantistofsyndrom defineres ved tilstedeværelsen af mindst ét klinisk og laboratoriekriterium, det vil sige tilstedeværelsen af et symptom på sygdommen og påvisning af mindst et autoantistof i blodet.
Blandt de kliniske kriterier, som lægen overvejer, er episoder med arteriel eller venøs trombose, forekomst af abort, for tidlig fødsel, autoimmune sygdomme og tilstedeværelsen af risikofaktorer for trombose. Disse kliniske kriterier skal bevises gennem billeddannelse eller laboratorietest.
Med hensyn til laboratoriekriterier er der tilstedeværelsen af mindst en type antifosfolipidantistof, såsom:
- Lupus antikoagulant (AL);
- Anticardiolipin;
- Anti beta2-glykoprotein 1.
Disse antistoffer skal evalueres på to forskellige tidspunkter med et interval på mindst 2 måneder.
For at diagnosen skal være positiv for APS, skal begge kriterier dokumenteres gennem undersøgelser udført to gange med et interval på mindst 3 måneder.
Hvordan behandlingen udføres
Selvom der ikke er nogen behandling, der er i stand til at helbrede APS, er det muligt at reducere risikoen for dannelse af blodpropper og følgelig forekomsten af komplikationer såsom trombose eller infarkt gennem hyppig brug af antikoagulerende lægemidler, såsom Warfarin, som er til oral anvendelse eller Heparin, som er til intravenøs brug.
Det meste af tiden er personer med APS, der gennemgår behandling med antikoagulantia, i stand til at leve et helt normalt liv, det er kun vigtigt at have regelmæssige aftaler med lægen for at justere doserne af medicin, når det er nødvendigt.
For at sikre en vellykket behandling er det dog stadig vigtigt at undgå adfærd, der kan forringe virkningen af antikoagulantia, som det er tilfældet med at spise mad med K-vitamin, såsom spinat, kål eller broccoli. Se andre forholdsregler, du skal tage, når du bruger antikoagulantia.
Behandling under graviditet
I nogle mere specifikke tilfælde, såsom under graviditet, kan lægen anbefale, at behandlingen udføres med injicerbart Heparin associeret med Aspirin eller et intravenøst immunglobulin for at forhindre forekomsten af komplikationer som fx abort.
Ved korrekt behandling er der store chancer for, at den gravide kvinde med APS vil have en normal graviditet, men det er nødvendigt, at hun overvåges nøje af fødselslægen, da hun har større risiko for abort, for tidlig fødsel eller præeklampsi. Lær hvordan du genkender symptomerne på præeklampsi.
Hjalp denne information?
Ja Nej
Din mening er vigtig! Skriv her, hvordan vi kan forbedre vores tekst:
Nogen spørgsmål? Klik her for at blive besvaret.
E-mail, hvor du vil modtage et svar:
Tjek den bekræftelses-e-mail, vi sendte dig.
Dit navn:
Årsag til besøg:
--- Vælg din grund --- Sygdom Lev bedre Hjælp en anden person Få viden
Er du sundhedspersonale?
NejLægeFarmaceutiskSygeplejerskeNæringsekspertBiomedicinskFysioterapeutSkønhedsperson
Bibliografi
- NHS. Antiphospholipidsyndrom (APS). Tilgængelig i: . Adgang til den 24. april 2019
- MEDSCAPE. Antiphospholipidsyndrom. Tilgængelig i: . Adgang til den 24. april 2019
- BRASILIANSK RUMATOLOGISK SAMFUND. Antiphospholipidsyndrom. Tilgængelig i: . Adgang til den 24. april 2019
- GOLDMAN, Lee; SCHAFER, Andrew I .. Goldman-Cecil medicin. 25 udgave Rio de Janeiro: Elsevier, 2018. s. 1198-1199.
