Overdreven sveden på hovedet skyldes en tilstand kaldet hyperhidrose, som er overdreven svedfrigivelse. Sved er den naturlige måde, kroppen skal køle ned, og det er en proces, der sker hele dagen, men det bemærkes ikke, da hyperhidrose er den øgede form, dvs. kirtler frigiver meget mere sved, end kroppen har brug for køl ned.
Hyperhidrose har oftest arvelige årsager, det vil sige, at flere mennesker fra samme familie kan have det. Der kan dog også være situationer såsom høje temperaturer og brugen af nogle medikamenter, som midlertidigt kan øge frigivelsen af sved, men det betyder ikke, at personen har hyperhidrose. Derudover kan personer, der har sved i en normal mængde, i situationer med høj stress, frygt eller svær angst også opleve overdreven svedtendens.
Imidlertid, og selvom det er mere sjældent, er der også muligheden for, at overdreven svedtendens på hovedet er et tegn på dårligt kontrolleret diabetes, i hvilket tilfælde hyperhidrose normalt forbedres med glykæmisk kontrol.
Lær om andre almindelige årsager til overdreven svedtendens.
Hvordan man bekræfter det er hyperhidrose
Diagnosen hyperhidrose stilles ved personens rapport, men hudlægen kan anmode om test for jod og stivelse for at bekræfte, om det virkelig er et tilfælde af hyperhidrose.
Til denne test påføres en jodopløsning på hovedet, i det område, hvor personen rapporterer at have mere sved og lade den tørre. Majsstivelse drysses derefter over området, hvilket får svedende områder til at se mørke ud. Jod- og stivelsestesten er kun nødvendig for at bekræfte nøjagtigt foci af hyperhidrose i hovedet.
Dermatologen kan stadig bestille laboratorieundersøgelser, såsom en komplet blodtælling, for at påvise diabetes eller mangel / overskud af skjoldbruskkirtelhormoner, hvis han har mistanke om, at årsagen til hyperhidrose kun kan være et symptom på en anden sygdom.
Hvordan behandlingen udføres
Narkotikabehandling har positive resultater, og det meste af tiden forsvinder overdreven sved på hovedet. I nogle tilfælde kan hudlægen imidlertid henvise personen til operation, hvis stofferne ikke har den nødvendige virkning.
Normalt udføres behandlingen med midler som:
- Aluminiumchlorid, kendt som Drysol;
- Ferri-subsulfat også kendt som Monsels opløsning;
- Sølvnitrat;
- Oralt glycopyrrolat, kendt som Seebri eller Qbrexza
Botulinumtoksin type A er også en måde at behandle hyperhidrose på. I disse tilfælde udføres injektionen i det område, hvor sveden er mest intens, proceduren varer ca. 30 minutter, og personen vender tilbage til den normale rutine samme dag. Sved har tendens til at falde efter den tredje dag efter påføring af botulinumtoksin.
Hvis behandlingen med lægemidler eller botulinumtoksin ikke giver de forventede resultater, kan hudlægen henvise til operationen, som udføres med små nedskæringer i huden og varer cirka 45 minutter. Lær hvordan kirurgi udføres for at stoppe sveden.
Hvad kan være sved på babyens hoved
Babyer sveder normalt meget på hovedet, især når de ammer. Dette er en normal situation, da barnets hoved er det sted i kroppen med den største blodcirkulation, hvilket gør det naturligt varmere og tilbøjeligt til at svede.
Derudover gør babyer en stor indsats for at amme, og dette øger kropstemperaturen. Nærheden af babyens krop til brystet på amningstidspunktet får også temperaturen til at stige, da barnet ikke har den modne termoreguleringsmekanisme, det er når kroppen kan køle ned eller varme op for at opretholde temperaturen så tæt som muligt mulig ved 36º C.
For at undgå overdreven svedtendens på babyens hoved kan forældre klæde barnet med lettere tøj på amningstidspunktet. For eksempel, men hvis sveden er meget intens, anbefales det at tage barnet til børnelæge, da test kan være nødvendigt for at kontrollere, at sved ikke er et symptom på en anden sygdom, der har brug for mere specifik behandling.
Hjalp denne information?
Ja Nej
Din mening er vigtig! Skriv her, hvordan vi kan forbedre vores tekst:
Nogen spørgsmål? Klik her for at blive besvaret.
E-mail, hvor du vil modtage et svar:
Tjek den bekræftelses-e-mail, vi sendte dig.
Dit navn:
Årsag til besøg:
--- Vælg din grund --- Sygdom Lev bedre Hjælp en anden person Få viden
Er du sundhedspersonale?
NejLægeFarmaceutiskSygeplejerskeNæringsekspertBiomedicinskFysioterapeutSkønhedsperson
Bibliografi
- Wolvertone, E. Stephen. Dermatologisk terapi. 3. udgave Elsevier, 631.
- Bolognia, Jean L et al. Dermatologi. 3. red. Elsevier, 2015. 586-594.
