Incarceration Syndrome, eller Locked-In Syndrome, er en sjælden neurologisk sygdom, hvor lammelse forekommer af alle muskler i kroppen, bortset fra musklerne der styrer bevægelsen af øjne eller øjenlåg.
I denne sygdom er patienten "fanget" i sin egen krop, ikke i stand til at bevæge sig eller kommunikere, men forbliver bevidst, opfatter alt, hvad der sker omkring ham, og hans hukommelse forbliver intakt. Dette syndrom har ingen kur, men der findes procedurer, som kan bidrage til at forbedre personens livskvalitet, såsom en hjelm, der kan identificere, hvad personen har brug for, så den kan blive til stede.
Hvordan man ved om dette syndrom
Symptomerne på Incarceration Syndrome kan være:
- Lammelse af kroppens muskler;
- Manglende evne til at tale og tygge;
- Stive og strakte arme og ben.
Generelt kan patienter kun flytte deres øjne op og ned, fordi selv øjenets laterale bevægelser er kompromitterede. Personen føler også smerte, men kan ikke kommunikere og kan derfor ikke trække nogen bevægelse, som om han ikke havde følt nogen smerte.
Diagnosen er lavet baseret på de tegn og symptomer, der præsenteres og kan bekræftes med eksamener som f.eks. MR eller CT scan.
Hvad forårsager dette syndrom
Årsagerne til incarcerationssyndromet kan være traumatiske hjerneskade som følge af slagtilfælde, lægemiddelbivirkninger, amyotrofisk lateralsklerose, kranietræning, meningitis, cerebral blødning eller snakebit. I dette syndrom er informationen, som hjernen sender til kroppen, ikke fuldt ud fanget af muskelfibrene, og kroppen reagerer ikke på ordrer sendt af hjernen.
Hvordan er behandlingen færdig?
Behandlingen af Incarcerationssyndromet helbreder ikke sygdommen, men det hjælper med at forbedre personlighedens livskvalitet. I dag for at lette kommunikationen bruges der teknologier, der kan oversættes gennem signaler, som blinker, som personen tænker i ord, så den anden person kan forstå. En anden mulighed er at bruge en slags hætte med elektroder på hovedet, der fortolker, hvad personen tænker, så den kan være til stede.
En lille enhed kan også anvendes, som har elektroder fastgjort til huden, som er i stand til at fremme en muskelkontraktion for at reducere dens stivhed, men personen er næppe i stand til at genvinde bevægelse, og størstedelen af det dør i det første år efter sygdomsbegyndelsen . Den mest almindelige dødsårsag skyldes akkumulering af sekret i luftvejene, hvilket sker naturligt, når personen ikke bevæger sig.
For at forbedre livskvaliteten og for at undgå denne ophobning af sekretioner indikeres det således, at personen udfører fysioterapi og respiratorisk behandling mindst 2 gange om dagen. En iltmaske kan bruges til at lette vejrtrækningen og fodring skal ske ved kateter, og bleer skal bruges til at indeholde urin og afføring.
Pleje skal være den samme som for en ubevidst sengetøjsmand, og hvis familien ikke giver denne form for pleje, kan personen dø af grund af infektioner eller ophobning af sekret i lungerne, hvilket kan forårsage lungebetændelse.
