Valvulopatier er sygdomme, der påvirker hjerteklapperne og får dem til ikke at fungere korrekt.
Hjertets 4 ventiler er: tricuspid-, mitral-, lunge- og aortaklapperne, som åbnes og lukkes, når hjertet slår, så blod kan cirkulere. Når disse ventiler såres, kan der opstå to typer problemer:
- Stenose: når ventilen ikke åbner korrekt, hvilket forhindrer passage af blod;
- Insufficiens: når ventilen ikke lukker ordentligt, hvilket forårsager tilbagesvaling af blod.
Reumatisk feber kan forårsage reumatisk ventilsygdom, som kan opstå på grund af fosterskader i hjerteklapperne, aldersrelaterede ændringer, endokarditis eller lupus.
Symptomerne på sygdomme i hjerteklappen er tilstedeværelsen af hjertemuslinger, træthed, åndenød, brystsmerter eller hævelse. Mange individer har en hjerteklappesygdom, men de har ingen symptomer og har heller ikke hjerteproblemer. Men hos andre individer kan valvulopati langsomt forværres i løbet af livet og forårsage alvorlige hjerteproblemer såsom hjertesvigt, slagtilfælde, blodpropper eller pludselig død fra kardiorespiratorisk anholdelse.
Målet med behandling af hjerteventilsygdomme er at reducere udviklingen af hjertesvigt og forhindre komplikationer. Kardiologen er den specialist, der er angivet til at diagnosticere og indikere den bedste behandling for individet med valvulopati.
Aortaklappesygdom
Aortaklappesygdom er en læsion i aortaklappen, der er placeret på venstre side af hjertet, der tillader blod at passere mellem venstre ventrikel og aortaarterien. Symptomerne på sygdommen forværres over tid med hjertebanken og åndenød i de tidlige stadier, mens der i de mere avancerede stadier kan forekomme hjertesvigt, åndedrætsbesvær, bevidstløshed, angina pectoris og kvalme.
Behandlingen består af hvile, mad uden salt og brug af vanddrivende, digitalis og antiarytmiske midler. I de mest alvorlige tilfælde kan operation være nødvendig for at udskifte aortaklappen.
Mitral ventil sygdom
Mitralventilsygdom er den mest almindelige og opstår på grund af læsioner i mitralventilen, som er placeret mellem ventrikel og venstre atrium i hjertet. De mest almindelige symptomer på denne sygdom kan være følelse af åndenød, hoste, træthed, kvalme, hjertebanken og hævelse af fødder og ben.
Nogle medikamenter såsom diuretika, antikoagulantia, antibiotika og antiarytmika er indiceret til behandling af sygdommen, fordi de regulerer hjertefrekvens og funktion. Reparation af den beskadigede ventil gennem hjertekateterisering og kirurgisk udskiftning af ventilen med en protese kan i de mest alvorlige tilfælde bruges som behandling.
Lungeventilsygdom
Lungeventilsygdom opstår på grund af læsioner i lungeventilen, der er placeret på højre side af hjertet, og som tillader blod at passere fra hjertet til lungen. Denne sygdom er mindre hyppig og skyldes normalt fosterskader i hjertet.
Symptomerne på sygdommen vises kun i avancerede stadier og kan være hævelse af benene, muskeltræthed, åndenød og episoder med hjertesvigt. Behandlingen består altid af operation for at behandle skaden eller udskifte ventilen.
Tricuspid ventil
Tricuspid ventilsygdom forekommer i tricuspid ventil, der er placeret mellem ventrikel og højre atrium, hvilket tillader blod at passere mellem disse to steder i hjertet. Tricuspid ventilsygdom opstår normalt på grund af infektioner såsom reumatisk feber eller endokarditis og pulmonal arteriel hypertension.
De mest almindelige symptomer på denne sygdom er vægtøgning, hævelse af benene, mavesmerter, træthed og i mere avancerede tilfælde åndenød, hjertebanken og angina pectoris. Dens behandling består af brugen af vanddrivende stoffer, antibiotika, og i alvorlige tilfælde kan kirurgi være nødvendig for at reparere eller udskifte ventilen.
Nyttigt link:
Gigtfeber
Hjalp denne information?
Ja Nej
Din mening er vigtig! Skriv her, hvordan vi kan forbedre vores tekst:
Nogen spørgsmål? Klik her for at blive besvaret.
E-mail, hvor du vil modtage et svar:
Tjek den bekræftelses-e-mail, vi sendte dig.
Dit navn:
Årsag til besøg:
--- Vælg din grund --- Sygdom Lev bedre Hjælp en anden person Få viden
Er du sundhedspersonale?
NejLægeFarmaceutiskSygeplejerskeNæringsekspertBiomedicinskFysioterapeutSkønhedsperson