Schizofreni er en psykiatrisk lidelse præget af ændringer i sindets funktion, der forårsager forstyrrelser i tænkning og følelser, forandringer i adfærd og tab af virkelighedsfølelse og kritisk bedømmelse.
Selv om det er mere almindeligt mellem 15 og 35 år, kan skizofreni forekomme i enhver alder og manifesterer sig normalt gennem forskellige typer, såsom paranoid, katatonisk, herbefrenisk eller udifferentieret, for eksempel de nuværende symptomer, der spænder fra hallucinationer, illusioner, antisocial adfærd, tab af motivation eller hukommelsessvigt.
Schizofreni rammer ca. 1% af befolkningen, og selv om den ikke har nogen kur, kan den godt styres med antipsykotiske lægemidler som f.eks. Risperidon, quetiapin eller clozapin, f.eks. Psykiaterorienteret samt andre behandlinger som psykoterapi og ergoterapi, som en måde at hjælpe patienten med at rehabilitere og reintegrere ind i familien og samfundet.
Vigtigste symptomer
Der er flere symptomer, der er til stede hos en person med skizofreni, som kan variere efter hver person og typen af skizofreni udviklet og omfatter symptomer kaldet positive (som begynder at ske), negative (som var normale, men ikke sket ) eller kognitive (vanskeligheder med informationsbehandling).
De vigtigste er:
- Delusioner, der opstår, når man stærkt tror på noget, der ikke er reelt, som for eksempel forfulgt, forrådt eller har supermagter. Forstå bedre hvad der er vildfarelse, typer og hvad der forårsager;
- Hallucinationer er levende og klare opfattelser af ting, der ikke eksisterer, som f.eks. Høre stemmer eller have visioner;
- Uorganiseret tænkning, hvor personen taler usammenhængende og meningsløse ting;
- Unormaliteter i vejen for at bevæge sig, med ukoordinerede og ufrivillige bevægelser, udover katatonisme, karakteriseret ved manglende bevægelse, tilstedeværelse af gentagne bevægelser, stirre, grimasser, taleekko eller stumme for eksempel;
- Adfærd ændres, og der kan være psykotiske udbrud, aggression, agitation og selvmordsrisiko;
- Negative symptomer, såsom tab af vilje eller initiativ, mangel på følelsesmæssigt udtryk, social isolation, manglende selvpleje;
- Manglende opmærksomhed og koncentration ;
- Ændringer i hukommelse og vanskeligheder med at lære.
Schizofreni kan forekomme pludselig, om dage eller gradvis, med ændringer, som gradvist opstår i måneder til år. Generelt opfattes de oprindelige symptomer af tætte familiemedlemmer eller venner, som bemærker, at personen er mere mistænkelig, forvirret, uorganiseret eller fremmedgjort. Lær mere om at identificere denne sygdom i symptomer på skizofreni.
For at bekræfte skizofreni vil psykiateren evaluere det sæt tegn og symptomer, der fremlægges af personen, og om nødvendigt anmode om undersøgelser som CT eller MR i kraniet for at udelukke andre sygdomme, der kan forårsage psykiatriske symptomer, såsom hjerne tumor eller demens, for eksempel.
Hvad er typerne
Schizofreni kan klassificeres i forskellige typer, alt efter de vigtigste symptomer, som personen præsenterer. Hovedtyperne er:
1. Paranoid skizofreni
Det er den mest almindelige type, hvor vrangforestillinger og hallucinationer dominerer, især hørestemmelser, og også almindelige adfærdsændringer, som rastløshed og rastløshed.
2. Katatonisk skizofreni
Det karakteriseres af katatonisme, hvor personen ikke reagerer korrekt på miljøet, der er langsomme bevægelser eller lammelse af kroppen, hvor man kan forblive i samme position i timer til dage, tale forsinket eller ikke talt, gentagelse af ord eller sætninger, som nogen lige har sagt, samt gentagelse af bizarre bevægelser, holde ansigter eller stirre.
Det er en mindre almindelig type skizofreni og vanskeligere behandling, med risiko for komplikationer som for eksempel underernæring eller selvskade.
Herbephrenic eller disorganiseret skizofreni
Uorganiseret tænkning overhovedet, med meningsløse og uden for konteksttalerne, ud over tilstedeværelsen af negative symptomer som manglende interesse, social isolation og tab af evne til at udføre daglige aktiviteter.
4. Udifferentieret skizofreni
Det opstår, når der er symptomer på skizofreni, men personen passer ikke til de nævnte typer.
5. Resterende skizofreni
Det er en kronisk form for sygdomme. Det sker, når kriterierne for skizofreni tidligere har fundet sted, men er for øjeblikket ikke aktive, men negative vedvarende symptomer som f.eks. Bremsning, social isolation, manglende initiativ eller kærlighed, nedsat ansigtsudtryk eller manglende selvpleje.
Hvad forårsager skizofreni
Den nøjagtige årsag til, hvad der forårsager skizofreni er stadig ukendt, men det er kendt, at dets udvikling påvirkes både af genetik, da der er større risiko inden for samme familie og af miljømæssige faktorer, som kan omfatte brug af narkotika for eksempel marijuana, virusinfektioner, forældre til avanceret alder på graviditeten, underernæring under graviditet, fødselskomplikationer, negative psykologiske oplevelser eller fysisk eller seksuelt misbrug.
Hvordan er behandlingen færdig?
Behandlingen af skizofreni styres af psykiateren med antipsykotiske lægemidler som f.eks. Risperidon, Quetiapin, Olanzapin eller Clozapin, som hjælper med at kontrollere primært positive symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger eller adfærdsændringer.
Andre anti-angst medicin, såsom Diazepam, eller humørstabilisatorer som Carbamazepin, kan bruges til at lindre symptomer i tilfælde af agitation eller angst, og antidepressiva, såsom Sertralin, kan angives i tilfælde af depression.
Derudover er det nødvendigt at udføre psykoterapi og ergoterapi som en måde at bidrage til en bedre rehabilitering og reintegration af patienten til social interaktion. Familierådgivning og opfølgning af sociale og lokale supportteam er også vigtige skridt til at forbedre behandlingseffektiviteten.
Skizofreni i barndommen
Skizofreni i barndommen kaldes tidlig skizofreni, da det ikke er ualmindeligt at forekomme hos børn. Det præsenterer med de samme symptomer og de samme typer som voksen skizofreni, men det har normalt en mere gradvis start, ofte vanskelig at afgrænse, når den opstår.
Det er mere almindeligt at have ændringer i tænkning, med uorganiserede ideer, vrangforestillinger, hallucinationer og svær social kontakt. Behandlingen foregår hos børnepsykiatrien med medicin, som f.eks. Haloperidol, risperidon eller olanzapin, og det er også vigtigt at udføre psykoterapi, ergoterapi og familierådgivning.
